torsdag den 13. juni 2013

En oplevelse alle burde prøve!

Kender i det, når man ligger i sin seng, efter man har børstet tænder og er klar til at sove, hvor man så med det samme bagefter kan mærke, at det slet ikke kommer til at ske indenfor den næste time? Sådan en følelser har jeg. Det eneste jeg kan tænke på er Afrika. Faktisk havde jeg lagt minderne fra min rejse lidt på hylden. For det første fordi det hele havde handlet så meget om Afrika den seneste stykke tid. For det andet fordi jeg har været så overvældet over at komme hjem igen til den danske kultur, mit gamle liv og alle de muligheder der var igen. Men faktisk var det mest fordi, at det gjorde ondt at tænke tilbage. Ikke fordi at rejsen har været dårlig. Nej tværtimod! Men mere fordi der ligger så meget savn i den. Alle de dejlige mennesker og specielt børnene hviler dybt i mine tanker og drømme! Specielt mine børn fra babyhjemmet. Jeg savner dem!
Mit dejlige værelse efter jeg kom hjem! Det var ubeskriveligt at se venner og familie igen!

I morgen skal jeg til evaluerings måde med Afrika in touch omkring vores tur. Det bliver også meget spænende. Jeg glæder mig til at se de andre igen, og det bliver især skønt at se Mathilde og Sofie igen, som nu også er hjemvendt fra Afrika. Jeg glæder mig allerede til at høre mere om deres ophold uden Heidi og mig, og hvordan de har klaret sig. Det vil helt sikkert også vække nogle minder frem om alle de fantastiske oplevelser vi har haft sammen.


Inden jeg prøver at gå til ro så jeg kan blive frisk til i morgen vil jeg bare sige, at hvis du sidder derhjemme med en lille drøm om at komme ud og se verden, så tag chancen! Du vil ikke fortryde det! Med en rejse til Afrika kan du både hjælpe andre og lære en masse, som du kan tage med dig ud i fremtiden. Du kan se tingene og gøre en forskel på egen hånd. Du kan føle børnene og være nær dem og deres kærlighed! Du kan mærke glæden ved at give, men specielt også glæden ved at modtage. Jeg kan kun anbefale det. 

Grib Chancen!