Flyveturen til Uganda!

Hej alle sammen! (:

 Så er vi endelig kommet til Uganda! Rejsen herned gik rigtig godt, men som altid opstår der lige en smule pinlige situationer. (; Vi fløj herned fra Kastrup lufthavn, så vi måtte sige farvel til vores familie og venner på Vejle station, hvilket gik meget fint, men det var rigtig hårdt.

Annika og jeg. Min dejlige veninde kom også og sagde farvel til mig.

Lige da toget kører og vi vinker farvel opdager jeg, at jeg har glemt min mobil i min vinterjakke, som jeg lod blive ved min mor. Så typisk mig! Så nu går vi rundt hernede med kun Heidis mobil, og prøver på ikke at blive væk fra hinanden. Vores anden uheldige eller pinlige oplevelse skete da vi skulle aflevere vores kufferter.  Vi måtte nemlig kun have 23 kg i hver kuffert, så vi måtte sætte os ud til siden, og flytte nogle ting fra Heidis kuffert og over i min ene kuffert for at få det til at passe. Men heldigvis var det ikke så slemt, kun lidt pinligt at sidde iblandt en masse mennesker og sortere ting og tøj.

Heidi med alle vores kufferter (;

Selve flyveturen herned gik rigtig godt. Men jeg havde desværre enormt meget ondt i mine øre pga. trykket i flyveren. Og da jeg var forkølet i forvejen gjorde det kun, at det hele blev meget værre. Men heldigvis havde jeg Heidi ved min side (:   

Heidi og jeg i flyveren på vej til Qatar med høretelefoner på (: 

Da vi kom ud fra Ugandas lufthavn i Entebbe, stod Pontiano og hans kone Rogers samt deres ene lille søn Solmon på 1 år, og tog imod os. De var kommet med deres bil for at hente os, så det var rigtig sødt af dem. Det var helt forvirrende at komme fra alt den kulde og sne i Danmark, og så møde Ugandas varme og fugtige luft.  Nærmest ligesom at træde ind i Randers Regnskov. Det var vildt og varmt.

Efter chokket over varmen kørte vi til Kampala og fik vores første afrikanske måltid som var matoke. Dette er en ret, hvor man moser bananer, så det bliver til en slags kartoffelmos, og tilsætter sovs. Det smagte faktisk meget fint. Lidt ligesom kartoffelmos. Vi fik også varmt mælk med the, men det var nu ikke lige min smag. Herefter kørte vi i 3-4 timer, hvilket var lidt hårdt, da vi ikke havde sovet så meget, men også vildt spændende da der var så meget at se på. Naturen er så smuk hernede! Her er grønt og livligt og masser af bjerge. Det var en oplevelse.

Ugandas smukke natur!

Et godt eksempel på trafikken hernede og hvordan kvinderne sidder  med begge ben på den samme side af Boda Bodaerne (:

Heidi og jeg ude i naturen!

Da vi endelig var kommet frem til Kamuzinda farm hvor vi skulle bo, blev vi mødt af to søde drenge der havde gjort vores volontørlejlighed rent. Eller jeg tror bare de havde redt vores senge, men det var nu alligevel meget sødt af dem. (;  Efter en smule udpakning og noget tid til at se lejligheden og prøve at forstå at vi nu var i Uganda, tog vi over til Pontiano og hans familie og spiste aftensmad. Her mødte vi også Pontianos tre andre børn som er Hallelujah eller Halle på 7 år, Christina eller Tina på 5 år og til sidst Enog på 3 år. De var vældig søde og elskede at lege med os, så det var rigtig rart. Senere på aftenen var vi begge godt udkørte og klar til at gå i seng. Så efter en masse myggespray plus en reparation af mit myggenet til sengen, var vi klar til at sove.  Det var rigtig godt at komme ned at ligge lidt og jeg sov mega godt den første nat også selvom jeg ikke sov i min egen gode seng i Danmark.  

Vores senge med myggenet. Heidi sover til venstre og jeg sover til højre (: