mandag den 11. marts 2013

To nye og friske piger til flokken!

Lørdag d. 9 marts ca. kl. 11:00 kom Mathilde og Sofie til Kamuzinda farm. Det var vildt fedt at se dem igen! Vi havde mødt pigerne før på volontørkursuset i Århus tilbage i januar. Så det var alligevel ved at være noget tid siden vi havde set dem sidst.
Alle os piger fra volontørkursuset! 

Det var meget sjovt at se dem igen, og de var begge godt trætte efter rejsen, så Heidi og jeg forkælede dem lidt med pandekager og ananas, da de kom. Imens vi spiste fik vi også snakket en del om alt hvad der var sket, og pigerne havde taget lidt slik med så det var også skønt! :D Pontiano kom også og snakkede lidt om planerne for ugen, og herefter fik pigerne også sovet nogle timer, da de var godt trætte efter den lange rejse. Om aftenen blev vi alle også inviteret til endnu et bryllup, hvor parret igen var nogle som lærerne på Cornerstone kendte. Heidi og jeg var nemlig for nogle uger siden også med til et bryllup, som var en rigtig fed oplevelse.  Dette ville pigerne selvfølgelig også gerne prøve, selvom de lige var kommet herud, så vi tog af sted ved en 16 tiden om eftermiddagen.

Heidi, Sofie og jeg (:


Heidi, Mathilde og jeg (:

Brylluppet gik rigtig godt, selvom der ligesom sidst Heidi og jeg var af sted var meget ventetid, og brudeparret kom først omkring kl. 20:30. Men vi nåede at smage kagen selvom den smagte lidt underligt og sødt, og det var sjovt at se hvordan de gjorde de forskellige ting sammenlignet med Danmark. Men om aftenen var vi alle også godt trætte. Specielt pigerne da de havde rejst hele dagen før. Så vi sov rigtig godt om natten. Men nu har vi været 4 piger i nogle dage, og det har været rigtig skønt, og vi hygger os rigtig meget sammen! Vi har også allerede planlagt nogle af de ting vi gerne vil nå i løbet af månederne, så tror den står på River Rafting her i næste weekend! (;  

Mathilde og Sofie der nu har joinet os på Kamuzinda farm! (:

1 kommentar:

  1. Hej Nico... river rafting... ej hvor fedt... det har jeg prøvet i Frankrig.. det er bare sjovt og spændende... du kan godt glæde dig ;-)... god fornøjelse. Knus

    SvarSlet