Afslutning på Conerstone skole!

Sang og dans. Glæde og tårer. Sjov og fodbold og ikke mindst en kæmpe gave var det der fyldte min sidste dag på Cornerstone skole. En virkelig ubeskrivelig oplevelse.

Dagen startede med at regnen faldt ned fra morgenen af, så vi var desværre en time forsinket da det er farligt at køre på boda boda i regnvejr. Men da vi endelig kom over på skolen, kunne man mærke med det samme hvor glade børnene var for at se os. Dagen var generelt også meget anderledes da der i den samme uge havde været eksamener, så derfor var der ikke undervisning i de forskellige klasser. Derimod brugte eleverne formiddagen på at gøre sig klar til sang og dans, mens vi brugte det meste af tiden på at hyggesnakke med lærerne på skolen.

Da klokken blev omkring halv 12 var det tid til en kæmpe fodboldkamp mellem de forskellige klasser. Det var mega fedt! Selv brugte jeg også min tid på at sidde i græsset, og snakke med nogle få piger fra de ældre klasser, plus en hel flok af de små børn fra de mindre klasser.  Det var så skønt, og jeg nød virkelig bare at kunne slappe af og grine med de dejlige elever. Igen fik jeg også ordnet mit hår, da de små børn løb rundt for at finde små blomster til at pynte mig med.

Efter at have brugt noget tid på fodbold og på at hyggesnakke samlede hele skolen sig for at holde afslutnings dans og sang for os. Det var utrolig godt! Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal beskrive den oplevelse med ord. Men bare det at sidde og lytte til at hver klasse synger om hvor meget de kommer til at savne en og hvor meget man betyder for skolen. Det er virkelig så følelsesmæssigt overvældende. Jeg fik hel en klump i halsen og flere gange måtte jeg kæmpe med tårerne. Det var så smukt! Det at se min egen Topclass stå foran mig og synge, danse og fortælle om hvor meget de vil savne deres Teacher Nico. Det var godt nok rørende! Specielt fordi det kun mindende mig om, at jeg måske aldrig kunne få lov til at se mine små børn igen. Puha!

Til sidst hvor de ældste klasser var oppe og synge for os, ville de selvfølgelig også have Heidi og mig med op og danse. Det var godt nok pinligt, da vi på ingen måde kunne følge med i deres vrikkende danse. Men det var til gengæld utrolig fedt og følsomt at stå helt oppe mellem en flok elever, og lytte til deres sang så tæt på. Og mærke dem helt tæt på. Det var igen helt utroligt! Det virkelig en oplevelse man skal prøve og en oplevelse med følelserne helt ude på tøjet.

P6 og P7 der synger og danser for os!

Nogle drenge fra skolen der gav den gas! (;

Topclass og P1 der synger og danser.

Til sidst dansede børnene igen for os. Mega fedt!

Igen var der nogle drenge der virkelig kunne danse!

Babyclass der synger og danser for os.

Efter dansene brugte vi lidt tid på en kæmpe festmåltid, som lærerne havde stået for på skolen. Her fik Heidi og jeg også mulighed for, da vi var samlet med alle lærerne, at give dem en gave hver. Vi havde været så kreative at købe 10 kopper, en til hver lærer, hvor vi på hver kop havde skrevet lærernes navne plus tegnet noget personligt til hver af dem som vi altid ville huske dem for. Det var utrolig godt og jeg har da aldrig set dem blive så glad og grine så meget over en gave før. De sprang og skreg af grin samtidig med, at de skulle se hver en kop vi havde lavet. De elskede det, og det var fantastisk at se.

Miss Pauline der laver kæmpe måltid i et af skolelokalerne (:

Vores kopper vi havde lavet til lærerne med deres navne på.

På den anden side af kopperne havde vi tegnet et minde til hver af lærerne.

 

Pludselig fik Heidi og jeg også en gave. Eller vi fik ikke en. Nej vi fik over 150 forskellige gaver fra børnene på skolen. De havde næsten alle taget en frugt eller en grøntsag med til os. Det var så vildt! Vi kom hjem med godt 67 avokadoer og 15 ananas! For slet ikke at tale om alle de papajaer, sukkerrør og passionsfrugter vi også havde med. Det var så vildt! En ubeskrivelig oplevelse for livet! Tænk at alle de børn havde fundet ting derhjemme fra og taget med til os som en afskedsgave. Tænk hvordan de børn har så lidt og så giver så meget til. Utroligt!  

Gaverne fra børnene

Vores boda boda der var blevet godt pakket op med masser af gaver!

Børnene der aflevere deres gaver!

Efter gaverne begyndte det hele at blive lidt sørgmodigt igen. For tiden var ved at være gået, og Heidi og jeg var jo også nød til at tage hjem igen fra skolen af. Nøj det var ubehageligt og utrolig underligt at skulle sige farvel til så mange mennesker, som man havde brugt godt 3 måneder med. Jeg vil komme til at savne dem alle så meget! Specielt er der også nogle af lærerne jeg virkelig har fået et fantastisk forhold til, og som jeg holder utrolig meget af. Det er mærkeligt tanken om, at man måske ikke ser dem igen. Så trist! Jeg havde også rigtig svært ved at sige farvel til eleverne. Jeg ville slet ikke væk fra dem. Der stod også bare en hel flok omkring mig og knugede, omfavnede og rørte ved mig imens de råbte bye bye Nicolina. Og efter da vi kørte med Josef på vores Boda Boda løb alle børnene efter os og vinkede imens de råbte bye bye. Igen utrolig rørende!

Min dejlige søster Miss Pauline og jeg!

Min Topclass lærer Miss Josephine og jeg.

Jeg kan kun sige at Cornerstone skole vil jeg aldrig glemme! Den skole har udviklet mig rigtig meget psykisk og givet mig en masse uforglemmelige oplevelser. Lige fra min første dag, hvor jeg kom ind i en lille klasse på godt 15 elever og skulle op og undervise i forskellige dyre lyde, til jeg i dag har stået i en stor klasse på nu 35 elever der alle venter spændt på at jeg går i gang med undervisningen.  Det er vildt! Jeg har virkelig også fået en masse nye venner, som jeg aldrig vil glemme, og som jeg virkelig håber på at kunne se igen. Venner for livet. Oplevelser for altid. Jaa hva kan jeg sige. At rejse er at leve!