torsdag den 7. februar 2013

10 nye indtryk fra den afrikanske verden!


  1. Børnene er fantastiske!
På babyhjemmet hvor Heidi og jeg arbejder bliver vi hver gang mødt af smilende, glade og kærlige børn der ELSKER at lege og være nær ved os. Vi får også tit besøg på farmen af børn fra landsbyen der gerne vil lege og hygge med os. Det fantastisk hvor livsglade børn kan være!
Børnene på Babyhjemmet
Børnene på Babyhjemmet. 
Så er der mad til børnene!


2. Perfekt frugt og grønt!
Hvis man tror man har smagt gode ananas i Danmark så tager man fejl! De skal smages når de er her fra Uganda. Saftige og lækre! Det er himmelsk! Og så er der os lige deres avokadoer! De er store og så lækre! Noget helt andet end i Danmark! Vi er også blevet præsenteret for det lækreste frugt og grønsagsmarked jeg længe har set. Der kan man finde en masse lækre ting! Og det er helt friskt!
Vores dejlige marked
Mini Ananas.
3. Cornerstone School!
Et dejligt sted! Dog er skolen meget fattig, men børnene er så søde, og lærerne er rigtig sjove og venlige mod os. Jeg underviser i Topclass hvor børnene er mellem 5 til 6 år, hvilket er rigtig fedt! Dog har nogle af børnene lidt svært ved at forstå engelsk, så det handler om at bruge sin fantasi og masser af kropssprog! Min første dag på skolen blev jeg sat direkte i gang med at undervise, hvor børnene skulle lære hvad de forskellige dyr sagde af lyde. Så jeg måtte op på min første dag og sige blandt andet som en kat, hund, gris og en ko. Specielt ved koen grinede børnene meget, da jeg sagde mooouu på en rigtig jysk måde. Sådan er det jo når man er fra landet(;   
Cornerstone School til morgensamling.

Heidi uddeler de blyanter vi havde fået sponsoreret fra Bog og Ide i Danmark. Hver elev fik blandt en  blyant hver og  både elever og lærer blev meget glade og klappede og sang af glæde!

Som i kan se er det meget små lokaler børnene sidder i og børnene bruger hver time 20 til 40 min. på at skrive af fra tavlen og ned i deres hæfter. Det handler om tålmodighed som lærer!

Dagens undervisning i matematik.

Min fantastiske Topclass som jeg underviser i

4. Gaverne fra børnene!
Dette er jeg stadig meget rørt og overrasket over. Børnene hernede giver og giver. Både psykiske og fysiske gaver. Psykisk pga. deres nærvær og kærlighed. Fysisk fordi jeg specielt har oplevet flere gange i skolen, hvordan børnene kommer hen til en, går ned på knæ og giver f.eks. en avokado, lime, ananas eller en passionsfrugt. Det utrolig sødt og jeg bliver så glad hver gang. Sjovt nok er der lige nu imens jeg skriver kommet en pige ind fra landsbyen med en hel pose fyldt med bananer. Dem kom hun os bare lige for at aflevere. Så nu har vi da bananer til flere dage. Det simpelthen skønt!

5. De ”vilde” dyr!
Heldigvis er vi hverken støt på store edderkopper, rotter eller slanger endnu. Dog er der utrolig mange firben. De kravler overalt! I gangen, på badeværelset, i køkkenet og i soveværelset. Det skal man lige vende sig til, men jeg er nu bare glad for at det ikke er edderkopper! Så har vi også en hane her som galer hver morgen utrolig tidligt! Så den bliver vi tit vækket af. Det er også tit man ser køer der går midt på vejen, hvor en mand eller ung dreng prøver at holde styr på dem alle. Det er også et sjovt syn. Heidi og jeg var endda ved at løbe for livet, da en stor tyr var lidt for tæt på og fulgte efter os. Rimelig sjovt. (;


En mand med sine køer!

Køerne på vejen!

6. Hvad der skal synkes en ekstra gang for at undvære!
-          Varmt bad
-          Strøm
-          Ordentligt netværk
-          Kød
-          Ost
-          Rugbrød
-          Dyne
-          Min egen seng
-    En vaskemaskine

7. Dette kunne jeg jo også hedde!
Folk hernede har meget svært ved at udtale mit navn. Det med at sige ne til sidst er åbenbart meget svært. Så jeg hedder Nicolina nu, da det er noget lettere for dem at udtale. Men udover det er jeg også blevet kaldt; Nico, Nicole, Nikkeline og Nakaisa. Hvor det sidste navn er ugandisk og er et fast navn hernede som man kalder den førstefødte af et tvillingepar. Heidi er så blevet kaldt Nakato hvilket er det navn den næste person i et tvillingpar bliver kaldt. 


8. Ud at køre med de skøre!
Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde trafikken hernede. Men jeg vil i hvert fald ikke kalde det sikkert! Folk kører som de vil. De bruger ikke sikkerhedsseler. I de fleste biler virker speedometeret heller ikke, så de kan ikke se hvor hurtigt de kører. I taxaerne som Heidi og jeg også tit skal med sidder man også virkelig mange mennesker i. Vi har siddet op til 13 personer i en bil! Dette ville aldrig have været tilladt i Danmark. Og så er der også lige boda bodaerne som er en slags taxa knallerter. De kører overalt og vi har fået af vide at der i gennemsnittet dør ca. 3 personer om dagen pga. boda bodaerne. Så det er lidt vildt. Men ellers er de faktisk meget sjove at køre på. Lidt ligesom crosser derhjemme. (;
Som i kan se sidder rattet også i den anden side af bilen, så det skal man også lige vende sig til hernede at de køre i den anden side af vejen.

Her kan i se hvor proppet en boda boda kan være (:
9. Høflige mennesker!
Folk hernede er så venlige. Alle hilser pænt og siger ikke bare hej, men spørger også hver gang hvordan man har det, og hvordan det er for os at være i Uganda. Det rigtig rart at de tager så godt imod os og man føler sig virkelig velkommen.

10. Hot Hot Hot!
Her er så varmt! Det har virkelig været mærkeligt at gå fra minusgrader i Danmark til hedeslag i Uganda! Vi havde godt nok lige en uge hvor vejret var dårligt, og hvor det regnede en del. Men ellers har vi haft solskin og meget varme.  Jeg nyder det! Også selvom jeg er blevet lidt rød på min næse. (;

2 kommentarer:

  1. Dejligt at høre, hvor ville jeg gerne prøve at gå på det marked med frugt og grønt. Alle sanser bliver vækket til live sådan et sted, vil jeg tro.

    SvarSlet
  2. Fra mor Vibeke skulle jeg ha' tilføjet

    SvarSlet