En forlænget weekend!

Sidste weekend oplevede vi en masse ting, og vi fik endnu engang samlet en god håndfuld nye indtryk.

Fredag startede meget normalt, hvor vi var på babyhjem om formiddagen. Herefter havde vi aftalt, at Louise skulle med os hjem til Kamuzinda farm og sove til lørdag. Det skal lige siges at Louise er en anden volontør fra Uganda Child Care, som bor i Masaka. Hun har dog også boet på Kamuzinda farm, og derfor var hun meget glad for at måtte komme med os hjem, og hilse på dem alle herude. Men efter vi var kommet hjem fra babyhjemmet tog Heidi og jeg med det samme til et forældremøde på Conerstone skole. Dette var også lidt en speciel oplevelse. Vi startede med at blive ført ind i et af de små lokaler, hvor der sad en masse forældre. Der var endda så mange, at nogle af dem måtte side udenfor og kigge ind af døren. På forreste række, med ansigtet ud mod forældrene, skulle vi så sidde sammen med de andre lærer. Jeg kan godt fortælle jer at der blev gloet på os. To hvide mennesker der pludselig var kommet med til forældremøde. Det var åbenbart ret spændende. Men der sad vi så i godt en time, og hørte på at de diskuterede nogle ting omkring skolen og økonomi, og det hele foregik på lugandisk. Heldigvis var der en af lærerne, der gad at oversætte lidt for os, for ellers ville det nok have været rimelig kedeligt. Der skulle også holdes tale fra både Heidi og jeg, så det var også lidt af en udfordring at skulle stille sig op for så mange mennesker, og fortælle om Cornerstone skole og den danske undervisning. Men ellers gik mødet fint, og vi havde en masse sjov med lærerne bagefter. De er alle meget underholdene. (;

Ronald, en af lærerne fra Cornerstone skole som lavede lidt sjov med vores boda boda hjelme :D

Min "søster" Pauline fra Cornerstone skole (;

Lørdag var meget afslappende. Louise tog hjem igen tidlig om morgenen, så dagen blev brugt på hygge, bagning og for første gang i næsten 4 uger fik jeg endelig lov til at sove lidt længere end til kl. 8. Det var godt! (;

Vores første forsøg på at lave chapati som er en slags pandekage (;

Vores lækre mini kagemænd :D

Søndag formiddag var vi blevet inviteret i kirke af en af lærerne på Cornerstone skole, som også er præst. Vi fik af vide at vi skulle være der kl. 9, så vores boda boda mand Josef kørte os derud, så vi var der 9:15. Men da vi endelig fandt det Josef mente var kirken, troede jeg virkelig at vi var kørt forkert. Det var i hvert fald en hel anden kirke, i forhold til den vi var vant til i Kamuzinda. Den var meget fattig og forfaldent. 

Kirken vi var til i søndags (:

Der var heller ingen mennesker da vi kom der, kun 3 eller 4 børn. Klokken var endda over 9, så det undrede vi os meget over, men vi tænkte; ”Nåå ja det er Africa time. De skal nok komme om en halv time eller sådan noget.” Men der gik en time før der dukkede nogle voksne mennesker op, og det var først efter en halvanden time at præsten kom. Så det var lidt vildt, og på grund af dette startede gudstjenesten først ved en 11 tiden. Jeg tror der i alt kom ca. 15 voksne mennesker, og det var med os og præsten.  Resten var børn og der var nok omkring 50 børn. Man følte virkelig at man var kommet til en børnegudstjeneste. Alle sangene var også meget børnevenlige, og der var faktor til alt, så det var nu os meget sjovt. F.eks. blev jeg svinget rundt af præstens kone, som sang for, lige midt under en af sangene, og det synes børnene var vældig morsomt. (;  

Børnene fra kirken (;

Men ellers var gudstjenesten faktisk meget god. Specielt når man tænker på, hvor fattigt det var, og hvor få voksne mennesker der var. De fleste i kirken sad på gulvet eller på nogle gamle bænke. Heidi og jeg havde fået ærespladserne oppe foran på nogle bænke, hvor der endda var blevet lagt et lille tæppe ud til os, som vi kunne sidde på. Meget fornemt. Vi sad også lige ved alle børnene, og de havde meget travlt med at kigge på os, da de slet ikke var vant til hvide mennesker i det område af landet. Jeg kunne endda mærke, at der var nogle der sad og pillede ved mine tæer og hænder, da de var meget fascineret af min lyse hud. Der var også vidnesbyrd i kirken, hvor folk takkede os igen og igen, for at vi var kommet i deres kirke. De sagde at det var en stor velsignelse for dem, så det var da meget rart at man havde gjort den forskel, som virker lille for os, men stor for dem. (:

Heidi og jeg sammen med en ung mand der var skoleleder på en ny skole der lige var startet, som lå ved siden af kirken vi var i. Skolen er også meget fattig, så Heidi og jeg vil tage ud og besøge den en dag med nogle gaver hjemmefra (:

Heidi og jeg sammen med en lille pige og en mand fra kirken (:

 Da vi kom hjem om søndagen efter gudstjenesten tog vi næsten med det samme med Pontiano og Martin til Ugandas hovedsted Kampala, for at være der til mandag. Det var en køretur der ca. tog tre timer, og efter det var vi ved back packers, hvor Heidi og jeg skulle overnatte til mandag. Det var virkelig et hyggeligt sted, og vi fik et dobbelt rum som vi delte.

Mig på vores dobbeltværelse (:

På stedet var der også fyldt med Mzungoer som er hvide mennesker, og vi mødte også en hel flok danskere. Det var lidt sjovt og helt underligt, for man følte pludselig at man var på badeferie i Italien eller sådan noget, og ikke midt i Afrika. Men det var meget rart og vi sov godt om natten.

Gangen uden for vores værelse!

Lækker morgenmad på Back Packers (;

Mandag var store shoppe dag. Vi tog ind til Kampala centrum, og her blev vi mødt af et virvar af mennesker, boda bodaer og biler! Det var et stort kaos! Jeg troede New York var stort og forvirrende og hvor folk bare vadede rundt (det skal lige siges at jeg har været i New York i 9. klasse) men det her var meget værre! Hvis jeg havde gået rundt selv, var jeg endt i en grøft eller sådan noget. Det handlede kun om at komme fremad, og man blev skubbet rundt. Der var boda bodaer overalt og ingen fodgængeroverfelt! Så når Heidi og jeg skulle over vejen, var det noget med at tælle, holde i hånd, og så bare løbe over for at kunne nå det. Der var endda 2 unge fyre der grinede af os, fordi vi bare spurtede over og skreg nærmest hele vejen. Men jeg forstår dem nu os godt. Ej hvor måtte vi have lignet nogle på afveje. (; Nå men vi kom hen til et kæmpe afrikansk marked som var mega godt. Der var vildt mange lækre ting! 

Markedet som vi var på. Kvinderne i denne butik var ekstrem desperate for at sælge noget til os (;

Efter markedet var vi også inde og spiste på en restaurant, der var virkelig god. Jeg fik det lækreste stykke kød med champignonsovs. Ej det var godt! 

Heidi på den restaurant vi var på (:

Min lækre mad :D

Hen på eftermiddagen prøvede vi også på at finde et supermarked, hvor vi kunne få noget Haribo slik og måske noget ost, men det var da godt nok svært at finde. Specielt i alt den kaos, så det endte med at vi måtte droppe det, da klokken var ved at blive for mange, og da vi begge var død trætte.

Et kæmpe shoppecenter vi fandt midt i Kampala virvaret :D

 Så vi fandt et kæmpe taxa sted, hvor vi vandrede rundt for at finde den rigtige minibus vi skulle med. Heldigvis fik vi dog lidt hjælp, da folk hvis godt kunne se på os, at vi var lidt lost. 

Taxa pladsen hvor der var proppet med minibus taxaer ! 

Minibussen vi kørte i (:

Men vi kom sikkert hjem, og det havde været en rigtig god dag også selvom vi var blevet lidt overrasket over den store og forvirrende by.

Så alt i alt havde det været en rigtig god forlænget weekend med mange nye oplevelser som både var tankevækkende, forvirrende, hyggelige, overvældende og sjove.