Conerstone skole er som sagt den skole Heidi og jeg
underviser på. Den ligger ca. 9 km væk fra farmen, så vi kører på boda boda
tirsdag og torsdag når vi skal derud. Skolen er meget fattig og den består af
to bygninger hvor den ene er meget almindelig mens den anden er rimelig nedslidt
og kun består af nogle måtter som vægge.
Den store bygning som er bygget af muresten. Mit klasselokale er til højre for tavlen i midten. Lige der hvor kvinden i den røde trøje står. (: |
Den anden bygning hvor væggene kun er lavet af måtter der hænger. Heidi har klasselokale i de to sidste rum til højre (: |
Midt i skolegården har de også en
klokke som også er rimelig anderledes i forhold til dem vi har derhjemme.
Omme
bag ved skolen har de også et primitivt toilet og en fodboldbane som de lidt
ældre børn bruger i idrætstimerne. Men ellers ligger skolen et flot sted med en
rigtig god udsigt over det ugandiske landskab. Skolen har også forskellige trin
alt efter hvor dygtige og gamle de forskellige elever er. Den første klasse
hedder Babyclass som er for børn mellem ca. 3-4 år.
Babyclass der danser for mig sammen med Miss Mary (: |
Så kommer Topclass som er
for børn mellem ca. 4-6 år. Derefter fortsætter klasserne fra P1 til P7, hvor
P7 er de dygtigste på skolen.
Miss Pauline der underviser en af de ældre klasser (: |
Heidi der underviser i P1 (: |
Dette gør jeg sammen med Miss Josephine, som er lærer for Topclass. Jeg underviser både i english, numbers, writting, rhymes og drawing. I engelsk lærer de meget om alfabetet, forskellige ting de bruger i hverdagen, og hvordan man staver til de enkelte ord. Numbers er ligesom matematik, hvor de lærer om de forskellige tal og at regne. I writting lærer de så at skrive de forskellige bogstaver i alfabetet. Der bruger de en hel time på at skrive et bogstav ned i deres hæfter igen og igen. I rhymes synger børnene, og lærer forskellige rim med faktor til, hvilket er meget underholdende at se på. I drawing bruger børnene også en hel time på at tegne en stor tegning af et hus, en kat eller noget andet. Det er i alle fag helt utroligt hvor lang tid de bruger på at skrive ned i deres hæfter.
Topclass der har Numbers (: |
Generelt starter vi en time med at jeg skrive noget op på tavlen, og forklarer eleverne hvad det er de skal lære i dag, og så bruger eleverne bagefter over halvdelen af den time de har, til at skrive ned i deres hæfter alt det der står på tavlen, plus deres øvelse. Det handler virkelig om tålmodighed som lærer! Bagefter kommer de så, og afleverer det de har lavet til mig, hvor jeg så skal rette det igennem. Det er virkelig også en udfordring nogle gange, for det er ikke alle elever der er så gode til at skrive, og lave mellemrum mellem deres ord. Bare det at lægge 2+3 sammen kan nogle gange give 11, så der må man stille og roligt prøve at forklare dem, hvad det rigtige svar er. Det skal lige siges, at det heller ikke er let når de mindste børn ikke er særlig gode til engelsk. Så det handler om at bruge lidt kropssprog nogle gange. Men generelt synes jeg stadig det hele er en udfordring, som jeg godt kan lide. Man lærer alligevel meget.
En af dagene havde jeg også taget nogle farver og en opgave med til børnene, som gik ud på at hvert tal fra 1-10 havde en bestemt farve, og så skulle børnene så farve en tegning ved at kigge på hvilke tal der stod hvor. Dette gik rigtig godt, og børnene var helt vilde med at få lov til at farvelægge. Så det var dejligt at se.
Topclass der er igang med at farvelægge tegningerne. |
Men generelt er skolen et dejligt sted at være. Vi hygger og
laver sjov med lærerne og vi underviser og leger med børnene. Og de elsker alle
sammen at vi er der til at hjælpe dem. Lærerne takker og forklare at forældrene
allerede har kunne mærke at deres børn er begyndt at snakke mere engelsk
derhjemme og vise interesse for at lære det. Eleverne er glade og er klar på at
lære noget og de giver gaver hver dag til os som tak. Det utroligt skønt! Jeg
bliver mere og mere glad for den skole og jeg er klar til at hjælpe dem og
forhåbentlig gøre en forskel! (:
Børnene der løber efter os når vi kører hjem på boda boda efter skole (: |
Dejligt du gør en forskel, siger en stolt mor <3
SvarSletDejligt at høre at det går dig godt mht undervisningen. For jeg kan godt huske hvor nervøs du var herhjemme inden du tog afsted... og puha når jeg læser det hvor bliver det noget der får en særlig plads i dit hjerte. Du er en skøn pige, kan godt forstå at din mor er stolt af dig. Kram Moster (PS. jeg er også mega stolt af dig)
SvarSlet